Har du en webshop? Få AI til at visualisere værdifuld data
Oplever du at analysearbejde kan tage, hvad der føles som evighed at udføre? Har du en webshop, som du gerne vil optimere? Og vil du gerne blive klogere på, hvordan ChatGPT kan give dig resultater på nul komma fem? Så er dette webinar noget for dig.
Ved brug af AI kan du nemt og hurtigt visualisere alt fra fx gennemsnitlig ordreværdi til omsætning fordelt på eksempelvis ugedage. Og det er slet ikke alt – du kan også få indblik i, hvilke byer du har flest kunder i, eller hvor mange eksponeringer der skal til for at skabe et salg. Du kan også sammenligne, hvordan dine linkannoncer klarer sig i forhold til videoannoncer. Mulighederne er mange.
I dette webinar vil marketingspecialist, Kenneth Sangill, give dig konkrete idéer til at implementere ChatGPT og AI i din virksomhed, samt, hvordan du kan opnå værdifuld indsigt i din webshop – og få visualiseret din data. Vi viser også, hvordan du anonymiserer data inden du uploader til ChatGPT.
Webinaret tager én time – det er gratis at deltage.
Vi gik live tirsdag d. 9. januar 2024
OBS: For selv at arbejde videre med det, der vises på webinaret, kræves betalt adgang til ChatGPT Plus.