Reklamer på Spotify
Du behøver ikke være musiker for at annoncere på Spotify. Du kan sagtens være med, hvis du vil reklamere for et brand, et produkt eller en organisation.
Dog har musikere nogle særlige muligheder for at reklamere for deres musik, koncertbilletter og merchandise.
Men som sagt kan alle være med. Din annonce består af et lydklip på max 30 sekunder, samt en bannerbillede med et link til en selvvalgt landingsside.
Muligheder for annoncering på Spotify
Spotify-annoncering giver dig mulighed for at målrette dine annoncer baseret på brugernes demografi, interesser, geografi og lyttevaner. Det betyder, at du når ud til den rigtige målgruppe på det rette tidspunkt.
Lyttevaner er en lidt sjov og anderledes ting, som platformen tilbyder. Du kan nemlig målrette efter lytternes musikgenrer eller playlist-kontekster.
Genrer: Fx Country, Hip hop, Jazz, Metal, Pop, Rock, EDM, Alternative, Classical og mange flere…
Playlist kontekster: Chill, Dinner, Gaming, Party, Travel, Cooking, Focus, Holidays, Study og Workout
Det giver plads til kreativitet i målretningen: Måske sælger du tøj til metalheads og vil gerne afspilles, når nogen lytter til metal? Måske sælger du kogebøger og vil gerne afspilles, når danskerne står og laver aftensmad til deres Cooking-playlister? Eller måske sælger du træningsudstyr og vil gerne afspilles på løbeturen? You get the point…
Men er der overhovedet nogen, der lytter til Spotify med annoncer?
Ja, det kan du tro. I Danmark lytter 10% af alle voksne ugentligt til Spotify med reklamer.
(Tal fra Spotify, 2021)
Som figuren ovenfor også viser, så er det i Danmark i alt 26% af voksne, der lytter til Spotify hver uge. Det gør faktisk Spotify til den næstmest brugte digitale lydplatform i Danmark efter DR.
Fordele ved at bruge Spotify Ads
En af fordelene ved Spotify-annoncering er, at den leveres i form af lydannoncer. Dette giver dig mulighed for at skabe en autentisk, kreativ og engagerende oplevelse for lytterne.
Overvej det lige – du får deres opmærksomhed og mulighed for at tale direkte ind i ørene på dem i 30 sekunder. Lytterne kan ikke skippe annoncerne. Det betyder, at mere end 95% af lytterne hører dine annonce til ende.
En anden fordel ved Spotify annoncering er muligheden for at få indsigt i antallet af afspilninger, lytteradfærd og konverteringer, der er genereret af dine annoncer.
En lille ulempe er dog, at mange høre Spotify, når de transporterer sig, hygger sig, laver mad, arbejder eller andre aktiviteter, hvor de ikke sidder aktivt i Spoitify klar til at klikke på din annonce. Derfor skal man ikke regne med mange kliks og direkte konverteringer. Det er mere kendskab, du får på Spotify.
Hvad koster annoncer på Spotify?
Med Spotify Ads kan du både køre daglige budgetter eller livstidsbudgetter. Fælles for begge gælder det, at Spotify kræver et minimumsbudget på 2.000 kr. pr. annonce.
Hvor langt du når ud for den pris, er svært at definere generelt, fordi det afhænger af flere faktorer.
Generelt får vi dog ret billige afspilninger på Spotify sammenlignet med andre annonceringsplatforme. En tommelfingerregel er, at det koster omkring 7-17 kr. for 1.000 afspilninger.
Men igen – det afhænger af din annonces kvalitet, størrelsen på din målgruppe og konkurrencen.
Hvordan hjælper Become med Spotify Ads?
Det er ikke så vigtigt om du er nybegynder med annoncer på Spotify eller om du allerede har prøvet kræfter med mediet. Vi hjælper dig på dit niveau og finder de annonceringsformer, der giver mest mening for dig.
Vi hjælper med alt fra idégenerering, manuskript-skrivning og opsætning af annoncer til løbende optimering og overvågning af kampagner.
Det kan være, du selv vil indspille lydannoncen? Ellers hjælper vi gerne med at få lavet lydklippet. Faktisk kan vi gratis indsende manuskripter til Spotify, der har danske stemmeskuespillere siddende klar til at indtale dem for os. Kontakt Become for at komme igang.
Et samarbejde med Become
I Become er vi specialister i annoncering på sociale medier. Vi hjælper dig med at skræddersy en strategi, der passer til dig og din virksomhed. Du bliver tilknyttet en eller flere specialister, der arbejder målrettet efter at opnå dine ønsker og mål.
Du er velkommen til at sende os en besked eller ringe til os, hvis du har spørgsmål til Spotify eller lyst til en uforpligtende snak om digital markedsføring.