Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Skal din virksomhed fokusere på Instagram?

Da Instagram blev lanceret for næsten 5 år siden, var det nok de færreste, der havde spået, at det ville blive så stort, som det er i dag. I september 2015 annoncerede Instagram, at der er mere end 400 millioner aktive, daglige brugere på Instagram på verdensplan, der deler omkring 80 millioner hver eneste dag. I Danmark alene er der mere end 1,2 millioner personer, der aktivt benytter Instagram.

Kontakt markedsføringsbureauet Become som er dit Facebook og Instagram bureau.
Med så mange aktive brugere, er Instagram en genial platform at markedsføre sin virksomhed fra. Først og fremmest fordi brugen af mediet er simpel, da al kommunikation foregår gennem billeder eller små videoer, og fordi alle har de samme muligheder for at blive set. Instagram sorterer ikke i feedet på samme måde som f.eks. Facebook, hvorved brugerne kun ser indhold, som Facebooks algoritme har fundet relevant for den pågældende bruger.

Her handler det i stedet om at få følgere, som dermed kan se alt det indhold, du poster fra din virksomhedsprofil. At følge din virksomhed er derfor et aktivt valg fra brugerens side.
Instagram er et effektivt værktøj for dig, der gerne vil opbygge dit brands æstetiske profil samt give dine brugere indsigt i, hvordan dine produkter kan bruges – eller bruges af andre.

To Instagram or not to Instagram…

For at finde ud af, om Instagram er rigtigt for dig og din virksomhed, har vi her samlet nogle fordele og ulemper, som kan være med til at belyse, hvorvidt din virksomhed skal fokusere på Instagram.

Fordele

På Instagram er det brugerne, der aktivt tager et valg om at følge dig eller ej. Muligheden for annoncering er der, men hovedparten af opslagene er fra personer og virksomheder, som brugeren selv har valgt til. En person, der vælger at følge dig aktivt, kan have større værdi end en person, der ser din annonce ufrivilligt.

Fællesskab

Instagrams største styrke er fællesskabet, hvor du kan dele inspirerende billeder med dit netværk. Ved at være en del af dette virtuelle samfund får du nye muligheder for at kommunikere og nå ud til din målgruppe.

Letfordøjeligt indhold

En anden vigtig faktor er, at det oftest er nemmere at forholde sig til billeder eller videoer fremfor lange tekster. Dine kunder vil således hurtigt kunne scrolle sig igennem en stribe billeder på din virksomheds Instagram-profil og derved danne sig et indtryk af dit brand.

Dine følgere vælger dig

Dine opslag når kun ud til de personer, der selv har valgt at følge dig på baggrund af din profil og det indhold, du deler. Et publikum, der aktivt har valgt dig til, er mere værdifuldt end en målgruppe, du betaler for at nå ud til.

Flere fordele

  • Massiv spredning til dine følgere – alle ser dine opslag, ingen sorteres fra.
  • Højt engagement gennem værdi og ikke gennem salg.
  • Hashtags kan henvise til tidens trends.
  • Billeder og videoer skaber værdi for eksisterende såvel som potentielle kunder.
  • 1,2 millioner danskere er på Instagram.
  • Både mænd og kvinder i alle aldersgrupper benytter mediet – dog er der flest brugere i alderen 13-40 år.

Derudover er Instagram stadig en platform i udvikling, og du kan blive en del af det. Der vil være fordele i at tilslutte sig platformen nu, fordi du kan analysere engagementmønstre og udvikle dine egne trends. Der er således mange gode muligheder for, at din virksomhed kan etablere et brand og opbygge en tilstedeværelse på Instagram.

Ulemper

Brugerne sætter dagsordenen

Det kan også ses som en ulempe, at det er brugerne, der aktivt vælger dig til eller fra. Det betyder, at det kun er hvis du er valgt til, de kan se dine opslag – med mindre du benytter annoncering.

Selvstyrende trafik

En ulempe ved Instagram er, at dets webtrafik er selvstyrende. Det vil sige, at hvis du opbygger et publikum på Instagram, kan du kun interagere med dem på denne platform.
Du kan dog indsætte din hjemmesides URL øverst på din Instagram-profil, og på den måde kan du se, hvem der klikker sig ind på din hjemmeside via Instagram. Ved hjælp af Google Analytics kan du se, hvor trafikken til dit website kommer fra. Nedenfor ses et eksempel på en sådan URL på A.C. Perch’s Thehandels Instagram-profil.

Først og fremmeste skal du tænke på Instragram som en metode til brandopbyggende content, hvor du har mulighed for at engagere dine kunder. Det er ikke et salgskatalog – nærmere en rigtig god platform til at samle inspiration.

Derfor: Hvis du udelukkende påtænker at benytte Instagram som salgsplatform, så er det det forkerte medie for dig.

Udsigt til mere konkurrence om at nå brugerne

Netværket på Instagram vil ændre sig med tiden, da der vil opstå mere konkurrence – specielt i forhold til planlægning og annoncering. Her vil de store, etablerede virksomheder få en fordel, men systemet er stadig så nyt, at alle virksomheder kan blive en del af de dominante spillere på området. Du har altså stadig mulighed for at blive en konkurrent.

Er Instagram noget for min virksomhed?

Hvis du stadig er i tvivl om, hvorvidt din virksomhed skal fokusere på Instagram i jeres marketingsstrategi, er du velkommen til at kontakte os.

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: