Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

LinkedIn Ads

Kom i gang med annoncering på LinkedIn
LinkedIn Ads
Målret din markedsføring

En fjerdedel af alle danskere er aktive på LinkedIn, og oftest har de hele deres CV uploadet. Det giver et oplagt mulighed for dig, der gerne vil målrette dine annoncer specifikt efter brancher, jobtitler eller interesser. 

I Become er vi specialister i sociale medier og annoncering – og LinkedIn er ingen undtagelse. Vi rådgiver og hjælper dig gerne med både organisk og betalt brug af platformen. 

Skal vi hjælpe dig igang med LinkedIn?

Virksomheder, der stoler på vores service

Strategisk markedsføring på LinkedIn 

LinkedIn er verdens største professionelle sociale netværk. I Danmark har 2 millioner danskere en bruger på LinkedIn. På verdensplan har platformen 830 millioner brugere. 

LinkedIn skiller sig ud fra makrelmadderne og feriebillederne på mange af de andre sociale medier. På LinkedIn finder du i højere grad diverse branchenyheder, jobopslag, faglige indlæg, tendenser mm. Brugerne er der for at finde ny viden og blive inspireret inden for den branche, de er i.

Hvis du ønsker at ramme en mere professionel udspecificeret målgruppe, er LinkedIn altså interessant. Groft sagt kan vi nemlig sige, at din målgruppe er på arbejde, når de er online på LinkedIn. 

Og så kan dine annoncer på LinkedIn målrettes meget nøjagtigt via mange forskellige parametre. 

Muligheder for annoncering på LinkedIn

På LinkedIn kan du segmentere din målgruppe ud fra forskellige parametre som:  

  • Jobtitler
  • Funktioner
  • Brancher
  • Anciennitet
  • Medlemskab af grupper
  • Industrier
  • Virksomheders størrelse
  • Alder + køn
  • og meget andet.

Flere af disse er unikke for platformen og kan udelukkende lade sig gøre, fordi brugerne indtaster deres titler og arbejdspladser ret nøjagtigt i modsætning til eksempelvis Facebook, der primært er mere baseret på interesser. Derudover tilføjer de i praksis hele deres CV med erhvervserfaringer og derigennem giver de annonceplatformen en masse viden om hver bruger. 

Det betyder altså, at vi målretter annoncer mod netop det, folk selv har indtastet om dem selv. Det gør målretningen meget specifik i modsætning til de andre platforme.

LinkedIn er derfor især en god platform for B2B-virksomheder, da vi har stor viden om brugernes jobs og tilhørende funktioner på arbejdspladsen. På LinkedIn kan du eksempelvis indsamle kvalificerede leads og finde potentielle kunder, som allerede er indstillet på at gøre forretning via LinkedIn. Gensalg til eksisterende kunder via LinkedIn annoncering er også oplagt.

Fordele ved at bruge LinkedIn Ads 

Der er en række fordele ved at køre annoncering på LinkedIn: 

  • Meget nøjagtig målretning mod målgrupper
  • Mulighed for at målrette annoncer på specifikke lande og sprog
  • Kontrol over bud-strategi og budget
  • God mulighed for måling og analyse 
  • Betaling pr. klik samt mulighed for automatisk optimering af budstrategi.

Hvad koster annoncer på LinkedIn?

Annoncering på LinkedIn er ofte en smule dyrere end andre kanaler, og så kræver platformen et minimumsbudget på 60 kr. om dagen. Hvis du ikke kan betale det, kan du ikke annoncere på LinkedIn.

Men selvom annoncepriserne er høje, kan det for mange stadig betale sig at køre annoncer på LinkedIn. Kvaliteten af dine leads er nemlig ofte tilsvarende bedre. Det skyldes, de unikke muligheder for målretning.

Så er du skarp på din målgruppe, og hvem der eksempelvis er de relevante indkøbere eller beslutningstagere, så er LinkedIn en platform for dig. Det handler blot om at være knivskarp på segmenteringen, hvilket vi kan hjælpe dig med. 

Det er dig, der lægger budgettet – vi får det optimale ud af dine annoncekroner. Det hele foregår med løbende dialog, sparring og rapportering, så du trygt kan følge med i forløbet.

Becomes tilgang til LinkedIn annoncering 

Vores job er at finde frem til dét, der fungerer bedst for den enkelte kunde på det givne tidspunkt. Vi hjælper med strategien, opsætningen og løbende effektivisering af dine kampagner.

LinkedIn bruges primært til at skabe relevant trafik og indhente leads, men kanalen står aldrig alene i en annoncestrategi. Annonceringen kan både bruges til at genaktivere brugere, der har vist interesse via andre kanaler – men også skabe den indledende interesse blandt nye potentielle leads, der fører til flere besøgende, leads, opkald, salg mv.

Konkret kan vi sørge for at: 

  • Vejlede dig i forbindelse med fastsættelse af strategi, målgruppe og budget
  • Hjælpe med annoncetekster og grafik
  • Opsætte remarketinglister samt målgrupper
  • Opsætte og splitteste dine annoncekampagner 
  • Opsætte konverteringssporing i bl.a. Google Analytics og LinkedIn

Rapportering af resultater 

Resultater skal altid være overskuelige og synlige for kunden. Derfor laver vi løbende rapporteringer, hvor vi fremlægger data og resultater. Alle rapporter er skræddersyede, så du kan følge præcis det, du har behov for. Det kunne være eksponeringer hver måned, nye følgere, videovisninger eller nye leads på baggrund af jeres annoncer fra LinkedIn. 

Vi er specialister i LinkedIn annoncering

Som du kan høre så er vi meget dedikerede inden for vores fag, og elsker at dele ud af vores viden. Vi hjælper dig med at skræddersy en strategi, der passer til dig og din virksomhed. Du bliver tilknyttet en eller flere specialister, der arbejder målrettet efter at opnå dine ønsker og mål. 

Ønsker du at annoncere på LinkedIn, men er du i tvivl om, hvordan du skal komme i gang? Tøv ikke med at kontakte os! Vi vil besvare dine spørgsmål efter bedste evne og snakken er 100 % uforpligtende.



Indholdsfortegnelse

Del opslaget:

Skal vi tage en uforpligtende snak?

Tobias Olesen

Kundechef & Partner