Hvad er en kernefortælling?
En kernefortælling er en helt grundlæggende fortælling om din virksomhed, og hvorfor den er her. Kort sagt svarer kernefortællingen på, hvad din virksomheds eksistensgrundlag er og hvilke kerneværdier virksomheden bygger på.
En god kernefortælling understreger din virksomheds vision og mission, samt underbygger virksomhedens historie, identitet, formål, værdier og troværdighed.
Med andre ord kan kernefortællingen skabe en følelse af formål og mening blandt kunder, medarbejdere og andre stakeholders. Det er også en måde at differentiere sig fra konkurrenterne på og skabe et unikt og genkendeligt brand, der kan være med til at øge brandloyaliteten.
Har du brug for hjælp til din kernefortælling? Kontakt os i dag.
3 gode råd til at skabe din virksomheds kernefortælling
Din kernefortælling er en vigtig del af din virksomheds identitet, og derfor kan det være svært at vide, hvordan man skal gribe det hele an. Lidt som at spise en elefant – hvor starter man lige?
Her har du 3 gode råd til, hvordan du skriver din virksomheds kernefortælling.
1. Find det format og indhold, der passer til jer
Indholdet i en kernefortælling vil oftest variere efter størrelse og type af virksomhed. Er du en nystartet virksomhed, vil du ikke have en lang historie, men til gengæld en mere fremadskuende og fokuseret fortælling, hvor der kan være større fokus på visionen.
Som større virksomhed kan kernefortællingen være mere kompleks og både inkludere historie, erfaringer og resultater. Derudover kan der være flere målgrupper, og dermed flere forskellige segmenter at appellere til. Og hvilke formater skal den leveres i? Digitalt, på tryk, som video eller på alle måder?
Det er vigtigt at vide, at man ikke behøver hele pakken. Små virksomheder vil typisk gå efter en simpel og handlingsorienteret kernefortælling. Fordi “Get shit done.”
2. Det skal en kernefortælling indeholde
Når du formulerer din virksomheds kernefortælling, er det vigtigt at du svarer på følgende spørgsmål: Hvem hjælper du? Hvad hjælper du med? Hvordan hjælper du, og hvorfor?
Her er en liste over vigtige elementer, der kan hjælpe dig på vej med din kernefortælling:
- Formål: Hvad er formålet med virksomheden – udover at tjene penge? Hvilket problem forsøger virksomheden at løse?
- Målgruppe: Hvem er virksomhedens primære målgruppe? Hvad er deres behov og ønsker, og hvordan kan virksomheden opfylde disse?
- Værdier: Hvilke værdier er vigtige for virksomheden? Hvordan afspejler disse værdier sig i virksomhedens handlinger og beslutninger?
- Historie: Hvilken historie har virksomheden? Hvordan er den vokset og udviklet sig over tid?
- Vision: Hvordan ser fremtiden ud for virksomheden? Hvilke mål og ambitioner har virksomheden, og hvordan vil den opnå dem?
- Differentiering og USP: Hvad adskiller virksomheden fra konkurrenterne? Hvorfor vælger kunderne jer?
3. Vind troværdighed – kan du få andre mennesker til at understrege, hvor nice du er?
Overbevis nye kunder om at købe dit produkt eller din ydelse ved at fortælle historien om eksisterende kunder. Det er en effektiv måde at vinde nye kunder, da op imod 90% af forbrugerne bliver positivt påvirket af gode reviews – af den simple grund at de stoler mere på andre kunder end på dig.
I kan for eksempel bruge:
- Glade kunde-anmeldelser
- Antallet af kunder
- Antal af nyhedsbrev subscribers
- Erfaring – siden xxx
Find flere gode råd i vores webinar: “Kernefortælling: Sådan opbygger og styrker du dit brand“
Hvad kan en kernefortælling bruges til?
Din kernefortælling skal gerne være så konkret, at den bliver en del af hverdagen og styrker sammenhængskraften internt i din virksomhed. Kernefortællingen kan bruges til at skabe en følelse af formål og mening blandt kunder, medarbejdere og andre stakeholders.
De fleste vælger at inkorporere kernefortællingen på virksomhedens hjemmeside og i andet marketingmateriale, fx trykte hæfter, visuel identitet eller kunst på kontorvæggene.
Det er også en måde at differentiere sig fra andre konkurrenter på markedet. Kernefortællingen bruges til at give svar på, hvem virksomheden er, hvorfor den er her og hvilke kerneværdier den bygger på.
Hvad koster en kernefortælling?
Kernefortællinger fås i mange former, farver, længder og størrelser. Alt efter behov og ambitioner, kan processen tage alt fra 5 timer til 105 timer.
Har I allerede noget eksisterende arbejde eller materiale vi kan tage udgangspunkt i eller skal vi starte helt fra bunden? Hvor mange stakeholders skal involveres i processen? Hvor mange produkter skal arbejdet ende ud i? Ønsker du blot en “om os”-tekst eller skal vi skabe noget mere omfattende? Det hele spiller en rolle for prisen.
Få hjælp til din kernefortælling
Hos Become vil vi hellere end gerne hjælpe dig med din virksomheds kernefortælling. Kontakt os for en uforpligtende snak.