Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Interaktiv julekalender: Boost dit brand og få nye leads

Er det i år, at du skal hente leads, skabe engagement og øge salget med en gamification julekalender?

Julen nærmer sig, og med den kommer muligheden for at skabe magiske øjeblikke for dine kunder – samtidig med at du styrker din forretning.

En gamification julekalender er den perfekte måde at kombinere julehygge med moderne marketing. Ved at gøre din julekalender interaktiv og underholdende kan du ikke kun øge engagementet, men også tiltrække nye leads og give dine kunder en oplevelse, der får dem til at vende tilbage.

I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvordan du kan bruge en gamification julekalender til at gøre denne jul til en kommerciel succes – og en fornøjelse for dine kunder.

Hvad er en gamification julekalender?

Gamification går kort sagt ud på at bruge elementer fra spil-verdenen til at gøre det underholdende for din målgruppe at engagere sig med dit brand.

Og i den søde juletid er det oplagt at lade sig inspirere af den hyggelige tradition med jule- og adventskalendere. Med gamification kan vi gøre din kalender interaktiv og sjov for brugerne at interagere med, så de associere dit brand med noget positivt og bliver opmærksomme på dine produkter eller ydelser.

Vi kan både lave julekalendere med 24 låger og adventskalendere med 4 låger:


5 fordele ved jule- og adventskalendere

Hvorfor er det nu lige, at det er en god idé? Her får du 5 gode grunde til, at du skal gøre brug af gamification denne jul.

1. Øget engagement

En af de største fordele ved at lave en gamification julekalender er, at det skaber engagement. En interaktiv kalender med forskellige spil, udfordringer og chance for præmier hver dag eller hver uge motiverer desuden deltagerne til at vende tilbage for at åbne næste låge.

2. Brandbevidsthed og synlighed

Det er en god ide, at dele din jule- eller adventskalender på de sociale medier, da du her kan opnå større synlighed og rækkevidde. På de sociale medier er det også nemt for deltagerne at dele din julekalender med venner og familie med et enkelt klik. Med gamification bruger deltagerne tid på dit brand og dermed øges chancen for, at de husker dig.

3. Kundeoplevelsen

De fleste af os kan nok genkende følelsen af den øjeblikkelige tilfredsstillelse man får, når man vinder en præmie i et spil eller en konkurrence – uanset præmiens størrelse. Positive interaktioner er med til at give en god kundeoplevelse, opbygge tillid og loyalitet. Du forstærker relationen til eksisterende kunder samtidig med, at du når ud til nye målgrupper.

4. Leadgenerering

Gamification er en af de hurtigste og mest effektive leadgenereringsmetoder, da man kan vælge, at brugerne skal oplyse deres mailadresse eller telefonnummer. Denne tilgang giver dig en naturlig og mindre påtrængende måde at indsamle leads på. Deltagerne motiveres af den værdi, julekalenderen tilbyder. Den indsamlede data kan derefter bruges til fremtidige kampagner, email marketing og personlig kommunikation.

5. Dataindsamling og segmentering

I forlængelse af ovenstående kan en jule- og adventskalender bruges til dataindsamling og segmentering. Du kan nemlig få et godt indblik i kundernes præferencer og interesser ved f.eks. at spore, hvilke tilbud der får flest klik, og hvilke præmier der er mest populære. Med den data kan du se, hvad der motiverer forskellige segmenter af brugere og skabe mere præcis målretning af fremtidige kampagner.

Skal vi hos Become hjælpe dig med at opsætte en interaktiv julekalender? Kontakt os i dag for en uforpligtende snak.

Eksempler på interaktive jule- og adventskalendere

Fælles for jule- og adventskalendere er, at der bag hver låge gemmer sig et interaktivt spil, brugerne kan interagere med for at vinde præmier som eksklusive tilbud og rabatter.

Er du kræven med visuel identitet og kreative udtryk? Bare rolig. Der er rig mulighed for at tilpasse kampagnerne, så de matcher dit brand og din hjemmeside fuldstændigt.

Julekalenderen kan strikkes sammen på mange forskellige måder. Du kan vælge at have samme interaktive element bag alle lågerne eller et ny spil bag hver låge, som illustreret her:



Spiltyper til jule- og adventskalendere

Der findes mange forskellige spiltyper og muligheder. Her er 5 vi ofte ser succes med:

Skrab og vind
Et klassisk eksempel på et interaktivt spil. Det kan eksekveres på forskellige måder f.eks. “skrab og find tre julegaver” eller “skrab og find jeres maskot”

Spin the wheel
Brugerne drejer lykkehjulet for at vinde en præmie. Hjulet kan bestå af forskellige præmier eller felter som “prøv igen”. Et eksempel kunne være at have små præmier spredt over flere felter på hjulet, mens kun et felt har “den store præmie”.

Quizzer
Du kan også gøre brug af quiz-formatet og præsentere brugerne med korte daglige quizzer med juletema. Quizzerne kan have fokus på emner som “hvilken julegave skal du give” hvor brugerne modtager personaliserede produktanbefalinger.

Mystery box
Med dette koncept præsenteres brugeren med et antal kasser uden at vide, hvad der er indeni. De skal så vælge en af kasserne for at vinde en overraskelse. Det kunne f.eks. være “Vælg mellem tre mystery julegaver og se, hvad du vinder”.

Puslespil
Udfordr brugerne med et puslespil, der tester deres problemløsning. Når brugerne har løst puslespillet, vil de sidde tilbage med en positiv følelse af at have opnået noget. Puslespillet kan laves med juletema eller med et billede af dit produkt, hvor brugeren skal løse det for at vinde en præmie.



Hvordan opsætter man julekalenderen?

Hos Become bruger vi platformen Scratcher, der er et genialt værktøj skabt til at lave gamification.

Gennem Scratcher har vi adgang til mere end 25 spilformater og over 1000 spilkoncepter og opsætninger. Det betyder, at vi kan skræddersy interaktive kundeoplevelser, så resultatet bliver netop som du ønsker. Er du nysgerrig på, hvordan vi kan hjælpe dig? Kontakt os her.


Brug for hjælp til at lave en interaktiv julekalender?

Hos Become er vi specialister i gamification og har et tæt samarbejde med Scratcher. Vil du prøve kræfter med en gamification jule- eller adventskalender? Eller måske en anden type gamification?

Hos Become vil vi hellere end gerne hjælpe dig godt videre. Kontakt os i dag for en uforpligtende snak.

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: