Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Google Analytics – og hvad så?


Become er dit Google Ads bureau. Google er spækket med gode værktøjer. Enhver forretning, der ønsker kunder i butikken og sætter pris på sin hjemmeside, kan med fordel benytte sig af værktøjet Google Analytics – helt gratis.

Google Analytics består af fem analyseelementer, der alle kan udvide din horisont omkring, hvem der anvender din hjemmeside, hvorfor de anvender den, hvad de anvender og ikke mindst hvordan, de anvender den.


Værktøjet består af elementerne:

  • Publikum (audience)
  • Markedsføring (advertising)
  • Trafikdata kilder (traffic sources)
  • Indhold (content)
  • Konverteringer (conversions)


Hvad kan trafikdata kilder afsløre om min hjemmeside?

Trafikdata kilder er et væsentligt element, der kan give dig vigtig indsigt i trafikken på din hjemmeside. Dette element er med til, at afsløre, hvordan din hjemmesides publikum interagerer på sitet.

Det kan fx svare på spørgsmål vedrørende, hvordan de er kommet frem til siden, hvor lang tid bruger de her og hvilke sider der besøges. Det kan give et billede af effektiviteten af en kampagne, indhold, design og hele hjemmesiden i sig selv.

For at give et billede af trafikken på hjemmesider, benytter Google Analytics sig af tre væsentlige underpunkter: Direct traffic, Referring traffic og Search engine traffic

  • Direct traffic repræsenterer den direkte trafik til din hjemmeside. Det kunne fx være en potentiel kunde der leder efter en ny cykel og derfor direkte indtaster www.fricykler.dk i adressefeltet. Alternativt kunne han have modtaget en henvisning pr. mail og klikker på linket i mailen for at havne på det ønskede site. Dette punkt kan afsløre kendskabet til og interessen for din hjemmeside, da denne indgangsvinkel kan skabes offline eller gennem udsendte nyhedsmails.
  • Referring traffic anviser den henvisende trafik til dit site. Det kan fx forekomme når Selects facebookside besøges, hvorfra der benyttes et direkte link til Selects hjemmeside. Referring traffic kan give en indikation om hvorvidt din sociale medier er succesfulde.
  • Search engine traffic giver et billede af hvor mange, der havner på din hjemmeside ved at søge efter den eller indholdet derpå fx gennem Googles søgefelt. Det kunne være en potentiel kunder, der leder efter en ny lænestol og derfor skriver ‘lænestol’ i søgefeltet, hvorefter en række sites stilles op indeholdende ordet lænestol. Disse er dog delt op i to grupper: paid og organic. Paid, de betalte, er den trafik din forretning har købt sig til, pr. klik der klikkes, hvor organic er de organiske søgeord, der er valgt for dit site, som automatisk dukker op som et resultat fra Googles søgemaskine. Dette punkt kan afsløre, hvorvidt dine søgeord bliver anvendt og hvor effektive de forskellige er.


Fra trafikdata kilder til effektivisering?

Google Analytics vil kunne give information omkring besøgstal, frafald osv., men den store videnskab er, at analysere sig frem til hvor og hvordan hjemmesiden kan optimeres. Med dette værktøj vil det fx være muligt at:

  • Optimere de valgte søgeord, ved at fravælge de mindst anvendte, men også at skabe større fokus omkring de populære. Måske vigtigst af alt, vil du kunne få flere kunder i butikken og samtidig spare markedsføringskroner.
  • Bibeholde engagement på hele dit site. Gennem ‘Bouncerate’ vil det blive klart, hvilke sider der lukkes ned fra. Dette indikerer, hvor på sitet interessen og engagementet er lavest, hvorfor afvisningsprocenten er højest. Her ses altså siderne på sitet, der kan forbedres, så engagementet bliver vedligeholdt og dit publikum får en grund til at blive på hjemmesiden.
  • Forlænge tiden brugt på hjemmesiden. Ved at tage et kig på tiden brugt på forskellige sider på sitet, kan det blive tydeligt, hvilke sider der er mest og mindst populære. Her bliver det eksplicit, hvilke sider der er interessante for publikum og hvilke, der er knap så interessante.

Google Analytics kan med den rette analyse, forbedre din forretning online og give dig en række måder at forstå dit publikum på. Her er analyse af trafikdata kilder én af de fem elementer, der kan forstærke dit brand og din online forretning.

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: