Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Dynamisk remarketing – ikke kun for webshops

Frederik
Frederik Faarup
Marketingspecialist

Dynamisk remarketing –

har du stiftet bekendtskab med dette intelligente marketingværktøj?
Hvis nej, så indtag en behagelig position og følg med, når følgende skrivelse udfolder sig.
Hvis ja, så læs med alligevel, fordi du har stadig noget at lære.
Hvis du har shoppet på internettet, så har du oplevet dynamisk remarketing – om du kender begrebet eller ej. Annoncer overalt som viser dig lige nøjagtigt de produkter, som du tidligere har kigget på.
Lyder det bekendt? Så læs videre eller kontakt os her hos markedsføringsbureauet Become – dit professionelle Google Ads Bureau, og lad os tage en snak!


Mange formoder fejlagtigt, at dynamisk remarketing udelukkende er forbeholdt webshops. Det er det dog ikke.

Faktisk er Dynamisk remarketing et relevant redskab at benytte sig af i de fleste brancher – eksempelvis inden for service-, konsulent-, turisme- og B2B-virksomheder. Disse virksomheder kan – og bør – i lige så høj som webshops anvende dynamisk remarketing i deres online markedsføring.

Det er én af de mest relevante og målrettede annoncetyper, som du kan bruge overfor kunder, der har besøgt din hjemmeside og har haft rettet blikket mod et specifikt produkt.


Fordelene ved dynamisk remarketing er blandt andre…

  1. Skræddersyede annoncer som fremviser allerede besøgte sider
  2. Skræddersyede budskaber der er dynamisk tilpasset til den enkelte bruger
  3. Skarp og præcis segmentering af annoncevisninger

Konkrete eksempler på dynamisk remarketing for ikke-webshops er:

  • Kursusvirksomheder: Vis annoncer for netop de kurser en bruger har vist interesse for i deres besøg på din hjemmeside
  • Rejsebureauer: Vis annoncer for netop de rejser eller destinationer en bruger har vist interesse for
  • Ejendomsmæglere: Du har nok fanget pointen…
  • Bilforhandlere
  • Jobportaler

Ovenstående liste er langt fra fyldestgørende. Her er lidt inspiration til dig der stadig ikke kan se relevansen for netop din virksomhed:

  • Har du en håndværksvirksomhed der udfører adskillige typer opgaver?
  • Laver du events til firmafester, og har en række forskellige temaer og aktiviteter?
  • Er I en B2B konsulentvirksomhed med en række komplekse og skræddersyede ydelser?
  • Er du tandlæge og tilbyder mange forskellige typer behandlinger til forskellige målgrupper?

I alle ovenstående tilfælde kan der lægges en plan for dynamisk remarketing. Og det kan med stor sandsynlighed også sættes op for din virksomhed.

De digitale fodspor som brugerne efterlader via deres besøg på din hjemmeside kan spores ned til mindste detalje. Med en smule teknisk snilde kan ydelser, og services på hjemmesiden ‘tagges’ med id’er eller attributter som gør dig i stand til, at indsamle mere information til tilpasning af annoncerne.
Dataindsamlingen foregår ved første besøg, og det er nu dit job at handle på denne indsigt. Der er så at sige ekstrem værdifuld viden tilgængelig om dine kunder eller potentielle af slagsen, som du bør være opmærksom på – og i endnu højere grad gøre brug af. De nemmeste salg sker gennem remarketing, da brugerne allerede har vist en indledende interesse.

I modsætning til almen remarketing som foreviser et manuelt-opsat banner, så kan dynamisk remarketing pr. automatik opsætte bannerannoncer, som genereres med udgangspunkt i den enkelte brugers besøg. Det er således brugeradfærden, som dikterer, hvilket banner der genereres. På den måde er relevansen i top, da brugeren vil (gen)eksponeres overfor den specifikke side eller tjeneste vedkommende i forvejen har vist interesse for.

Relevante annoncer er alfa og omega. Der er adskillige fordele ved at målrette specifikke og yderst relevante annoncer mod individuelle brugere som har frekventeret din hjemmeside. Om det er et produkt, tjeneste eller ydelse er i sagens natur ligegyldigt. Dynamisk remarketing vil generere denne viden automatisk, og dermed producere bannerannoncer der har relevans for lige netop den bruger som eksponeres overfor banneret. Det er ikke bare smart, men også enormt effektivt.

Konkret kan du fremhæve lige akkurat dét, som dine kunder har undersøgt, men som de endnu ikke har handlet på. Brugere forlader ofte din hjemmeside uden at konvertere, fordi de endnu ikke er nået til afslutningen af deres research og beslutningsproces. I mange tilfælde er der ikke en speciel grund til, at de har forladt din hjemmeside. Det har de bare. Netop derfor skal du selv være opsøgende og gøre dem opmærksom på dig selv eller din tjeneste igen. Det er lavthængende frugter, så hvorfor ikke plukke dem?

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: