Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Become Blog

Konverterings-optimering – 12 generelle tips!

Tobias-Olesen-1
Tobias Olesen
Kundechef & Partner


Som markedsføringsbureau med speciale i PPC og WordPress-udvikling, oplever vi tit, at de mennesker vi møder på vores vej, har en opfattelse af, at enten AdWords i sig selv er lykken – eller når de får lavet en ny hjemmeside – at den så er perfekt fra starten. Ingen af disse påstande er sandheden.

Som AdWords-bureau, består vores primære arbejde i, at skaffe vores kunder så relevant trafik som muligt, for deres AdWords-budget og derfor skabe den størst mulige chance for, at de besøgende på hjemmesiderne konverterer. Men det er hjemmesiden, der i sidste ende skal overbevise brugeren om, at de skal konvertere. Derfor skal vi lige have afklaret, hvad en konvertering egentlig er:

Hvad er en konvertering?

En konvertering er den eller de handlinger, som du ønsker de besøgende på din hjemmeside skal lave. Eksempler på en konvertering kan være:

Makrokonvertering:

  • Udfylder en kontaktformular
  • Kunden ringer dig op
  • Foretager et køb
  • Nyhedsbrevs tilmeldinger

Der kan også spores på “mikrokonverteringer”. Dette kunne være:

Mikrokonverteringer:

  • Kommenterer dit blogindlæg
  • Befinder sig på din hjemmeside i X antal minutter
  • Bevæger sig rundt på mere end X antal sider
  • Liker din virksomhed på Facebook
  • Besøger en bestemt landingsside, fx. jobopslag eller kontaktside
  • Downloader en fil, fx. PDF
  • Starter en video på din hjemmeside

12 tips til konverteringsoptimering

Konverteringsoptimering går kort sagt ud på, at gøre ens hjemmeside – og hver enkelt landingsside, bedre til at konvertere. Nedenfor vil du finde 12 konkrete tips til, hvordan du kan gøre din hjemmeside, bedre til at konvertere:

Tip 1: Tydeliggør dine konverteringer

Sørg altid for, at dine konverteringer er synlige på din landingsside. Hvis du ønsker at brugerne enten skal ringe eller udfylde en kontaktformular, er det vigtigt at du ikke gemmer disse muligheder på fx. din “kontaktside”.

Sørg for, at eksempelvis, dit telefonnummer altid er synligt og iøjnefaldende, så brugeren – og den potentielle kunde, altid kan finde den handling du ønsker vedkommende skal gøre.

Tip 2: Simpel kontaktformular

Reducer antallet af felter i din kontaktformular til et minimum.

Mange virksomheder forsøger, at gøre deres arbejde “let” ved, at indhente al information på kunden, allerede ved første kontakt via kontaktformularen. Det de færreste ved er, at det rent faktisk har en stor betydning for, om brugerne overhovedet henvender sig via kontaktformularen.

Et studie fra webmarketingroi.com.au viser, at casevirksomheden hævet sin konverteringsrate med 120 %, fra 5,4% til 11,9% ved at reducere sin kontaktformular, fra 11 felter til 4 felter. Altså en tydelig forbedring!

Psst. vi kører med 3 felter. 😉

Tip 3: Iøjnefaldende CTA-knapper

Vælg farverne til dine call-to-action knapper med omhug – test forskellige farver af, som står i skarp kontrast til resten af din hjemmeside. På den måde sikrer du, at dine call-to-action knapper og opfordringer, ikke falder i et med resten af indholdet.

Der kan være overraskende mange procenter at hente på konverteringsraten, ved at ændre farverne på Call-to-action knapperne.

Tip 4: Fravælg Stock Fotos og store sliders

Rigtig mange tilvælger store stock fotos, for at gøre deres hjemmeside stilren og flot.

Din hjemmesides primære formål er ikke at være flot, men at være effektiv. Det er vigtigt at huske, når man prioriterer indholdet på sin hjemmeside.

Et andet råd er, at undgå at bruge store sliders, hvor billeder og budskaber skifter løbende. Det stjæler alt opmærksomhed fra brugeren og er sjælendt relevant. HVIS det er relevant indhold, er problemet, at brugeren ikke selv får mulighed for, at læse indholdet i sit eget tempo.

Tip 5: Tilvælg billeder af rigtige mennesker

Modsat tip 4, er billeder af rigtige mennesker i rigtige arbejdssituationer en rigtig god idé. Det lyder måske som en kliche, men mennesker køber af mennesker og det skaber noget tryghed for brugeren at kunne se, hvad og hvem de køber en ydelse af.

Derudover kan billederne bruges til at skaffe opmærksomhed omkring call-to-actions.

Tip 6: Budskab i CTA-knapperne

Test budskabet i dine call-to-action knapper. “Kontakt os her” vs. “Få hjælp her”. Der kan være rigtig meget at hente – også i forhold til kampagner.

Her kan man teste fx. “Gratis Prøveperiode” vs. “Tre måneder uden binding”.

Der er nok muligheder, og de forskellige muligheder kan have vidt forskellige effekter.

Tip 7: Placering af CTA

Sørg altid for, at dine CTA-knapper er synlige. Mange kommer til at skubbe deres CTA-knapper langt ned på siden, ofte fordi man ikke vil være for anmassende i sin markedsføring/salg.

Sandheden er bare, at brugerne på internettet er meget utålmodige og vil hellere have “resultatet” hurtigt end at de skal lede efter det.

Sørg derfor altid for, at dine konverteringer er placeret “over folden” (above-the-fold).

Tip 8: Tilføj en video

Vis dit produkt “in action”. Det giver brugerne en bedre forståelse af hvad dit produkt præcis kan – uanset om du sælger kuglepenne eller kurser, vil det give brugeren tryghed i dit produkt.

Har du et komplekst produkt, kan det ligeledes gøre produktet lettere at forstå for brugeren.

Husk at brugerne er meget utålmodige på nettet, hvorfor de ofte ikke læser længere tekster, men er lettere at “overbevise” til, at skulle se en video.

Tip 9: Struktur og overskrift (H1)

Som nævnt ovenfor, er utålmodigheden stor, når brugerne bevæger sig rundt på nettet – dette gælder også DIN hjemmeside.

Du skal som hjemmesideejer forstå, at folk ikke læser din hjemmeside fra den ene ende til den anden, folk vil læse overskrifter, scrolle rundt og hurtigt finde frem til det indhold, de vurderer er relevant for dem – og måske slet ikke finde noget relevant.

Det er derfor vigtigt, at du arbejder med strukturen på dine landingssider og med hjælp af overskrifter og underoverskrifter gør din side nem at skimme igennem. Husk at dine overskrifter skal være retvisende ifht. det indhold de dækker over.

Psst. husk at bruge H1, H2 etc korrekt for Google og brugeren skyld! 😉

Tip 10: Hastighed!

Sæt dig i brugerens sted – du kender det selv, langsomme hjemmesider er ulidelige at bevæge sig rundt på. Men er 2 sekunder langsomt?

Svaret er ja. Brugerne på nettet forventer, at en hjemmeside loader på under 2 sekunder. Det betyder, at hvis din hjemmeside loader langsommere end det, vil folk i stor stil begynde at falde fra. Faktisk vil over 50 % af de besøgende fra mobil-devices falde fra, hvis siden loader på 3 sekunder eller derover.

Hastighed er også et vigtigt parameter for Google og derfor har hastigheden på din hjemmeside også stor betydning for dine organiske placeringer. Her kommer to værktøjer som du kan bruge, til at se, hvor hurtigt din side loader:

Pingdom – Website Speed TestDette værktøj måler og viser dig præcis hvor hurtigt din side loader.
Google Pagespeed InsightsHer kan du se, på en skala fra 0-100, hvordan Google vurderer din hjemmesides hastighed. Det er samme vurdering, der bruges ifht. SEO.

Tip 11: Telefonnummer i toppen

Hvis du har det mindste ønske om, at dine kunder ringer til dig, så bør du placere dit telefonnummer i toppen af din hjemmeside og gøre det synligt.
Brugerne kan selvfølgelig altid finde dit telefonnummer på din kontaktside, men som med alle andre konverteringstyper handler det i høj grad om at synliggøre dine konverteringer.

Tip 12: Brug (rigtige) kundeudtalelser

Vis potentielle kunder, hvad dine eksisterende kunder synes om dit arbejde. Sæt indhentning af kundeudtalelser, som en fast del af dine processer og brug det aktivt i din markedsføring og på din hjemmeside. Vi ser igen og igen, at folk tilgår reference-sider og/eller at landingssider med kundeudtalelser konverterer bedre.
Vi ser dog også til tider, at virksomheder bruger “falske” kundeudtalelser. Dette skal man holde sig fra, da brugerne ofte har luret den og da det – naturligvis, har den modsatte effekt.




Vi håber at ovenstående kan inspirere dig til, at teste en masse mulige konverteringsoptimeringsmuligheder af – det kan konkret bidrage til, at du får flere henvendelser fra potentielle kunder. Så hvad venter du på?
Vi står klar til at hjælpe og rådgive, hvis du er klar til at kaste dig ud i, at gøre din hjemmeside mere konverteringsdygtig.
Ring til os på 91 55 55 33 og hør mere!

Indholdsfortegnelse

Del opslaget: