Digital markedsføring Google Ads SEO-specialister Sociale medier Tech & tracking

Kontakt os: +45 51 91 09 99

Google Tag Manager

Gør webudvikling nemmere
Google Tag Manager
Brugervenlig webudvikling

Hvis du ikke er webudvikler, så er det en rigtig god idé at bruge Google Tag Manager på din hjemmeside. Google Tag Manager er nemlig et smart værktøj, der kan gøre dig mindre afhængig af din webudvikler. 

Hvis du ikke allerede kender det – så gør dig selv den tjeneste at sæt dig ind i det.

Med Google Tag Manager kan du slippe for at arbejde i hjemmesidens kildekode, der for os dødelige, kan være tæt på umulig at gennemskue. I stedet kan dine kode-stykker samles og vedligeholdes via Google Tag Managers interface, som er langt mere brugervenligt.

Virksomheder, der stoler på vores service

Vi er specialister i Google Tag Manager

Hos Become har vi specialiseret os i Google Tag Manager og har implementeret det for mere end 100 kunder. Vi tager med glæde et uforpligtende møde med dig, hvor vi sammen kan gennemgå mulighederne.

For der er mange konkrete fordele ved at implementere et tag management-værktøj, som eksempelvis Google Tag Manager på din hjemmesiden. Og det gælder alle typer og størrelser af virksomheder.

Sådan fungerer Google Tag Manager

Med Google Tag Manager kan du slippe for at arbejde i hjemmesidens kildekode. I stedet kan du selv tilføje og ændre i kode-stykker (tags) på hjemmesiden. Kodestykkerne samles og vedligeholdes nemlig via Google Tag Managers interface, som er langt mere brugervenligt. Her kan de både testes og implementeres direkte til hjemmesiden, hvilket minimerer implementeringstiden.

Du kan nemt tilpasse triggers, som bestemmer hvornår et givent tag skal skydes afsted, samt bruge variabler til at hente indhold fra din side, som kan bruges i tags.

Med Google Tag Manager på din hjemmeside bliver du altså mindre afhængig af webudviklere, når der skal redigeres i kode-stykker på hjemmesiden. Det gælder f.eks.:

  • Google Analytics sporingskode
  • Facebook pixel
  • Chat-funktionalitet
  • Pop-up til nyhedsbrevstilmeldinger
  • Skræddersyet funktionalitet


4 gode grunde til at bruge Google Tag Manager

Øget fremtidssikring

Ved at installere GTM kodestykket på hele hjemmesiden, er du sikret at alt funktionalitet automatisk er på plads på alle ønskede undersider. 

Google Tag Manager har desuden en lang række indbyggede kodestykker, som eksempelvis Universal Analytics, Google Ads-konverteringssporing og Hotjar. Disse vil altid være opdaterede til de nyeste versioner, og der vil derfor i langt mindre grad være behov for at lave vedligeholdelse og kodeændringer på hjemmesiden.

Højere hastighed

Nye kodestykker og funktioner kan hurtigere implementeres og ændres på hjemmesiden. Desuden kan hjemmesidens loadhastighed ofte forbedres, da Google Tag Manager giver mulighede for at konsolidere kodestykker, styre loadrækkefølge og asynkron indlæsning.

Større sikkerhed

Gennem bl.a. adgangskontrol, forskellige brugerniveauer og forhåndsvisning af ændringer kan GTM øge sikkerheden i arbejdet med hjemmesiden. Med muligheden for flere workspaces kan flere arbejde på samme GTM løsning, uden at udgive hinandens tags også.

Mere fleksibilitet

Med GTM bliver du væsentligt mindre afhængig af udviklere, da mange ændringer nemt kan håndteres internt. Især den lange række af indbyggede triggers og muligheden for at genbruge eksisterende kodestykker gør komplekse opgaver til en leg. 

Den indbyggede versionskontrol gør det desuden nemt at at se de historiske ændringer og rulle tilbage til tidligere versioner af GTM-opsætningen. 

Et samarbejde med Become

I Become er vi specialister i markedsføring. Vi hjælper dig med alt fra digitale strategier, til annonceopsætning, løbende optimering og teknisk sparring. 

Vi er certificerede Google Premier Partnere, hvilket er til gavn for dig. Med vores direkte kontakter til Google kan vi fremskynde løsninger og trække på Googles ressourcer, når du for eksempel går ind på et nyt marked.

Du er velkommen til at sende os en besked eller ringe til os, hvis du har spørgsmål om eller brug for hjælp til Google Tag Manager.

Indholdsfortegnelse

Del opslaget:

Skal vi tage en uforpligtende snak?

Tobias Olesen

Kundechef & Partner