Udover basisfunktionaliteten rummer Google AdWords et meget avanceret setup – noget som mange ikke opdager eller udnytter fuldt ud. Som Google Ads bureau kan vi hjælpe dig videre.
Derfor har vi samlet 5 punkter, som du kan gå i dybden med og derved optimere din AdWords-konto. Disse forudsætter, at du har en basisopsætning, men er derudover nogle, som vi vil anbefale at arbejde videre med, da de er særdeles effektive og gode at kende til.
Punkterne udgør ligeledes nogle begynderfejl, som vi oplever, at mange laver – eller ikke anvender – og guiden vil derfor forklare, hvad de enkelte punkter kan, og hvad du får ud af det.
1. Har du arbejdet med remarketing lists for search ads?
Du kender måske det her med, at man gemmer cookies på alle de besøgende. Når du gemmer cookies på alle besøgende, kan du – ved hjælp af segmentering – få nogle forskellige remarketing-lister med de forskellige typer af besøgende, som besøger din hjemmeside.
Det er værdifuldt og effektivt værktøj, som folk ofte overser og derfor ikke bruger.
Disse kan du nemlig blandt andet anvende til at justere sin budgivning.
Her får du tre eksempler på, hvordan du effektivt kan bruge disse remarketing-lister:
- Du kan vælge at byde x antal procent højere på alle, der har besøgt din hjemmeside inden for fx syv dage, og som ikke har konverteret. Det vil du for at få dem til at komme tilbage til din hjemmeside, i stedet for at de placerer en ordre hos konkurrenten.
- Du kan også vælge at byde x antal procent højere de alle, der har forladt kurven i din webshop uden at købe noget. Det er effektivt, fordi de allerede har vist interesse for produktet, og du derfor ved, at de er i markedet for noget, som du kan give dem. De er i deres research-periode, og du har derfor kun få dage til at fange dem, inden de finder et andet sted at handle de produkter, de har vist interesse for.
- Du kan også bruge disse lister, hvis du er i et konkurrencefyldt marked, hvor det er dyrt at købe trafik. Her kan du vælge at sige, at du gerne vil byde ind på dem, der har besøgt din hjemmeside inden for syv, 30 eller 180 dage, fordi du ved, at de har en bedre chance for at vælge dig, fordi de allerede har etableret et kendskab til dig.
Du vil selvfølgelig gerne have de ”varme” kunder til at placere ordren eller få dem til at komme tilbage til din hjemmeside, og det kan du bruge disse remarketing-lister til på en effektiv måde. Derfor handler det om at få oprettet de forskellige remarketing-lister baseret på URL’er på ens hjemmeside. Og så kan man aktivt byde på dem.
Derudover kan du også med fordel holde øje med det data, du får i AdWords, når du har budt ind i forhold til de forskellige målgrupper. Her kan du nemlig se, hvordan de forskellige lister performer hver især.
2. Har du husket af skifte til de udvidede tekstannonceformater?
Hvis du ikke allerede har skiftet til de udvidede tekstannonceformater, kan det kun gå for langsomt. Hvis det eksempelvis er længe siden, du har kigget på din AdWords-konto, så har du sikkert stadig de gamle tekstannonceformater, og så kan du virkelig vinde noget eksponering ved at opdatere til den nye udgave.
I de nye tekstformater er der større overskrifter og beskrivelseslinje. Det betyder også, at din annonce fylder mere på søgeresultatssiden, hvilket giver mere synlighed. Hvis du får skiftet til de nye tekstannonceformater, får du derfor typisk også en højere klikfrekvens.
3. Har du styr på søgeordstyper og søgetermer?
Hvis du har prøvet AdWords og ikke synes, det giver noget, eller hvis du synes, det har været alt for dyrt, så er det typisk denne fælde, du er faldet i.
Fejlen ligger ofte i, at der er blevet tastet nogle brede søgeord ind, og at du så samtidig ikke er bevidst om de forskellige søgeordstype. Det er nemlig vigtigt, hvordan du opsætter og skriver dine søgeord ind i AdWords, fordi det har kæmpe betydning for, hvad for noget trafik du får.
Når du indtastet søgeord, er der en fane, der hedder ’søgetermer’. Her kan du rent faktisk se, hvilken form for trafik du får, hvilket er meget værdifuldt at få indblik i. Hvis du har meget brede søgeord og søgeordstyper, kan du få meget irrelevant trafik.
Du skal sørge for, at der er overensstemmelse mellem din intention med AdWords og den trafik, du får. Og det kan du se under ’søgetermer’. Husk derfor at gå ind og undersøg dine søgetermer for at finde ud af, hvad for noget trafik du får.
Der findes fem forskellige søgeordstyper, man skal have styr på: fleksibel søgning, modifikator til fleksibel søgning, søgeordssætning, eksakt søgning og negativt match. Hvis ikke du har styr på det, anbefaler vi, at du får det, så du ikke bruger tusindevis af kroner på brugere, som ikke har nogle intentioner om at konvertere på din hjemmeside.
4. Er der forskel i konverteringen på hhv. desktop og mobil?
Tendensen siger – og vi ser det også ofte – at kunderne i høj grad bruger mobilen til research, mens desktoppen bruges, når handlen skal afsluttes. Derfor vil vi opfordre dig til i højere grad at få værdisat trafikken fra mobil kontra desktop.
Trafikken koster ofte meget mere på mobilenheder end på desktop, men det er vigtigt at være bevidst om, at de konverteringer, der kommer på desktop, ville aldrig være kommet, hvis ikke trafikken fra mobilen havde fundet sted. Værdien på desktop bliver således højere, mens værdien på mobil bliver meget lavere i forhold til, hvad det koster at få disse konverteringer.
Det betyder dog også, at hvis du begynder at byde lavere på mobil, fordi det er dyrere end desktop, går du glip af store markedsandele, fordi de fleste af de konverteringer, du får på desktop, kommer fra mobilen. Værdisætningen mellem mobil kontra desktop er derfor vigtig at få fastsat.
Det er en svær øvelse – især hvis man ikke har indsigt i Analytics eller AdWords på mere end brugerniveau. Du er dog altid velkommen til at spørge os til råds.
5. Har du den optimale opsætning af din kampagne?
For at få den optimale opsætning af din kampagne er der især to helt grundlæggende ting, du skal have styr på:
For det første skal du altid have mindst tre forskellige annoncer, der kører i rotation for at se, hvilken der performer bedst.
Selvom du har en intention om, at det er de her budskaber, du vil ud med, og at det er de her ting, dine kunder søger på, så giver AdWords dig mulighed for at se, hvad der performer bedst. Og når du har den mulighed er der ingen grund til ikke at udnytte den.
Så prøv tre forskellige budskaber af for at se, hvad der giver den bedste klik- og konverteringsrate, den laveste CPC (Cost Per Click) osv.
For det andet skal du have styr på dine muligheder for annonceudvidelser. Annonceudvidelser sikrer dig nemlig ekstra synlighed på søgeresultatssiden.
Der er især tre gængse annonceudvidelser, som du med stor effekt kan tilføje til annonce:
- Annonceudvidelser med undersidelinks giver dig ekstra synlighed. Så få tilføjet fire undersidelinks. Ofte får du kun vist to undersidelinks, men i tilfælde hvor du stort set ligger alene i toppen af søgeresultaterne, kan du få vist fire, og så ejer du jo nærmest hele siden. Det er meget værdifuldt – for jo mere du fylder, desto mere skubber du konkurrenterne væk.
- Infoudvidelser giver ekstra volumen til dine annoncer. Her kan du tilføje nogle unikke salgspunkter, som understreger, hvorfor brugerne skal klikke på dig i stedet for de andre konkurrenter, som kæmper om det her søgeord. Hvis du eksempelvis tilbyder fri fragt, så vis det i dine infoudvidelser – så er du allerede et skridt foran.
- Opkaldsudvidelse kan du gøre brug af ved at tilføje et telefonnummer til annoncen. Derudover kan du også tilføje med en adresseudvidelse, men det kræver, at du har en fysisk adresse, og at du har styr på din Google My Business.
Ved at følge disse råd har du de bedste forudsætninger for at få kliks – og dermed optimere din forretning.